Chira Glamping Monteverde
Hos Chira Glamping bliver du ét med naturen, når camping møder glamourøs og finurlig indkvartering. Du bor på en privat terrasse i et iglolignende telt, og fra sengekanten har du udsigt over bjergkæder og frodig regnskov. Dit soveværelse er det dome-agtige telt, og ved siden af har du et overdækket minikøkken og eget badeværelse. Der er bestemt ikke noget primitivt over faciliteterne, og du har blandt andet gratis wi-fi, Netflix, minibar og yogamåtter på alle værelser. Det varme og imødekommende personale står klar til at svare på dine spørgsmål, og hjælper dig gerne med at finde på aktiviteter i området. I hotellets tilhørende restaurant, San Lucas Treetop Dining Experience, serverer kokken eksklusiv 7-retters menu i vidunderlige omgivelser. Hvis du er til en lettere servering, findes der mange lokale restauranter og kaffebarer i gåafstand fra hotellet. Vær opmærksom på, Costa Rica har et skiftende klima, og i regnsæsonen vil den kraftige regn muligvis forstyrre nattesøvnen en smule.