Vandretur ved Arenal Vulkanen
Gør dig klar til at opleve den flotte Arenal Volcano Nationalpark. Turen går ned ad "1968 Trailet", som er stier, der er blevet dannet af lava under Arenal-vulkanens udbrud i 1968. Vandrestien går igennem nationalparken og byder på fantastiske udsigter til den kæmpemæssige kegleformede vulkan. Specielt når du når toppen ved Lava Flow Summit, som byder på en spektakulær udsigt. Glæd dig til at opleve en rigtig flot tur!
Det helt særlige ved ruten er, at du oplever flotte udsigter meget tæt på Arenal-vulkanen. Undervejs på turen er der flere udsigtspunkter, hvor du også kan se den smukke natur. Mens du går rundt med de andre i gruppen, så kig efter de gamle lavastrømme, der nu er hærdet til sten på vej ned ad vulkanens skråning og ind i dalen. Ved kanten af lavafeltet finder du også et væld af vulkanske sten i forskellige størrelser. Det er fascinerende at tænke på, at disse sten blev kastet i luften under udbruddet med hastigheder op til 2.000 km i timen. En stor sten har endda skabt et betydeligt krater, som du kan spotte langs stien.
Det bedste tidspunkt, at gå ad 1968 ruten er i vores vinterhalvår, da det er tørrest.