Hotel - Cuba - Baracoa
Rejser til Baracoa
Baracoa ligger helt ude på den østlige spids af Cuba. Det var her, spanierne i 1511 grundlagde den første by i Cuba, derfor har byen fået tilnavnet ”Ciudad Primera”. Baracoa er en lille by, hvor der ikke sker så meget, men her er en hyggelig stemning, og livet går sin vante gang.
Tag på slentretur gennem byens brostenbelagte gader, se gamle bygninger fra kolonitiden og kulørte, afskallede huse. Bare gå rundt på må og få og sug stemningen til dig.
Området har mange kakaotræer, og du bliver simpelthen nødt til at prøve den specielle hvide chokolade, som de laver her! Faktisk er chokoladen så god, at den bruges af schweiziske chokoladeproducenter.
Tag på en heldagsudflugt til Humbolt Nationalpark, der ligger ca. 20 km uden for Baracoa. Her er grønne bakker, jungle, lange, store floder, laguner og spændende fugle, krybdyr og nogle små egern-agtige dyr, der kun findes på Cuba. En dejlig dag i helt anderledes omgivelser.