Hotel - Cuba - Hanabanilla Lake
Rejser til Hanabanilla Lake
Hanabanilla søen er en kæmpemæssig sø midt i Escambray bjergene, og stedet bliver ofte besøgt af naturelskere, fiskere og bjergbestigere.
Hanabanilla betyder "kurven med guld", og så meget vand langt oppe i bjergene er da også guld værd! Her er muligheder for skønne vandreture i naturen, hvor du går igennem skove og ser smukke vandfald undervejs – måske støder du endda på nogle af områdets dyr. Du kan også tage en sejltur ud på søen og se landskabet fra vandet.
Den lille landsby El Salto del Hanabanilla ligger ud til søen og er den eneste rigtige by ved søen, ellers er der mest gårde og små huse spredt rundt omkring. Kort derfra er Hanabanilla-dæmningen, som forhindrer søens vand i at løbe ud i floden.