Halvdagsvandretur i Topes de Collantes
Du bliver hentet af din guide, der tager dig med til Vega Grande-vandfaldet, et af de smukkeste i området. Undervejs på turen stopper du ved et par udsigtspunkter og kan nyde den betagende udsigt over Escambray-bjergene. Du får selvføgelig også mulighed for at bade i den naturlige pool under vandfaldet.
Vandreturen tilbage er en smule mere udfordrende, da det primært går op ad bakke, indtil du når Rancho Bee Hole, hvor du vil blive belønnet med en velfortjent frokost.
Det er ikke en særlig lang tur, men den er hård, fordi der er stejlt flere steder.
Husk gode sko til at gå i, en flaske vand og evt. badetøj og håndkælde.