Mexico

Mexico City

Gå tilbage

Rejser til Mexico City

Ciudad de Mexico, eller Mexico City, millionby og hovedstad i Mexico, er hjem til ikke mindre end 30 millioner mennesker. Den kæmpestore by, som er en af verdens største, ligger i det centrale Mexico i en dal omringet af bjerge og vulkaner, og faktisk er dele af byen konstrueret på lava.

En rejse til Mexico City giver dig mulighed for at opleve en by med så meget liv, kultur og historie, som det kræver mere end et liv at udforske til bunds. Har du blot et par dage, kan du nu alligevel godt gøre et hæderligt forsøg, så her får du en lille smagsprøve på, hvad du kan opleve i den vilde storby på din rundrejse i Mexico.


Besøg Mexico Citys store kulturscene på din rejse

El Zócalo eller Plaza de la Constitución, hovedpladsen i byen er ifølge aztekerne universets centrum, og det kan der måske godt være noget om. Den er i hvert fald byens bankende hjerte og både kulturelt og historisk centrum, hvor demonstrationer, koncerter og udstillinger har haft frit udtryk. Det er desuden også den politiske, økonomiske og religiøse kerne, så hvis du planlægger en rejse til Mexico City, er pladsen altså et must. Den er desuden omringet af både regeringsbygningerne Palacio Nacional og Edificio del Gobierno, det gamle rådhus samt katedralen.

Rejs til Mexico City, og oplev en kulturel hub med utallige museer. Tag til Palacio Nacional, hvor du finder Diego Riveras vægmalerier, og besøg også Museo de Frida Kahlo, hvor du kan se hendes mange selvportrætter. Du kan også lægge vejen forbi Museo Nacional de Antropologia og lære om landets historie eller besøge kulturcenteret Palacio de Bellas Artes.

Oplev de farverige bydele på din Mexico City-rejse

Mange af byens museer ligesom El Zócalo ligger i området El Centro, og det er en god start for at udforske byen. Hvis du planlægger en rejse til Mexico City, bør du også besøge Plaza Garibaldi, hvor lyden af Mexico virkelig kommer til udtryk gennem de mange mariachi-orkestre, som spiller her. Herfra kan du fortsætte i storbystemningen og bevæge dig mod Juárez med sine skyskrabere, store hoteller og brede boulevarder.

Fortsæt din Mexico City-rejse til hippe Condesa, som er kendt for sin art deco-stil, og hvor cafeer, restauranter, cocktailbarer og butikker kæmper om pladsen. Her kan du slentre ned ad avenidaerne uden formål og bare beundre den fine arkitektur samt suge den mexicanske charme til dig. I forlængelse ligger Roma som er kendt for sit sprudlende natteliv og art nouveau-stil.

Lidt syd for centrum finder du Coyoacán, som har mindre storby og mere boheme over sig. Her er fredeligt og hyggeligt med en masse farverige huse og grønne parker og det er også her, du kan besøge Frida Kahlos hus. Sæt kursen endnu sydligere, og du kommer til Xochimilco, en magisk bydel hvor du kan sejle i smukke, farverige trajineras også kendt som flydende haver - et must på din rejse til Mexico City.
 

Tag på en guidet tur

Du kan snildt begive dig afsted på egen hånd, men der er noget ved at have en guide med, der kender byen ud og ind. Vi har mange spændende og oplevelsesrige ture, du kan komme på, på din rejse til Mexico City. Der er fx både kortere og længere byrundture, du kan få kyndig vejledning til byens gadekøkkener eller komme ud at sejle i de flydende haver.


Spis dig gennem din rejse til Mexico City

Mexico City er stedet for ethvert madøre, og er du bare lidt vild med det mexicanske køkken, vil du elske at spise dig gennem storbyen. Var byen en ret, ville den være el taco al pastor, for den bløde majspandekage fyldt med marineret svinekød og chilisalsa er en sand vinder. Din rejse til Mexico City kan altså hurtigt blive en jagt på byens bedste taco, for der er mange gode steder, der serverer den populære ret. Byen er også hjem for utallige gadekøkkener, så tag på tur, og spis dig mæt i tostadas, mole og quesadillas.


Rejs til Mexico City, og følg aztekerne

Ruinbyen Teotihuacán ligger omkring 50 kilometer udenfor Mexico City, og det er virkelig turen værd, hvis du beslutter at tage en smuttur fra byen herud. Det store arkæologiske ruinkompleks, der spreder sig ud over hele 20 kvadratkilometer, blev opdaget af aztekerne omkring år 1400, og de navngav den Teotihuacán – gudernes sted. Hvem, der opførte byen, var og er nemlig stadig et mysterium, men siden den var så storslået og smuk, gik de ud fra, det måtte være gudernes værk.

Det er Mexicos største levn fra fordums tid, og du vil helt sikkert ikke fortryde at se stedet på din rejse til Mexico City. At gå rundt på boulevarderne blandt ruinerne og pyramiderne er en oplevelse for sig, og du kan nærmest høre aztekerne hviske deres historie i vinden. Og den er storslået! Næsten lige så storslået som følelsen, når du står for foden af Sol- og Månepyramiden.
 

Hvornår skal du rejse til Mexico City?

Mexico City er en dejlig destination hele året. Særligt foråret og efteråret har behagelige temperaturer, så rejs til Mexico her, og du undgår de regnfulde måneder mellem juni og august. Temperaturen ligger typisk mellem 22 og 28 grader hele året, i vintermånederne kan der dog blive temmelig køligt om natten.

Rejser til du Mexico City i efteråret kan du i øvrigt opleve den ikoniske festival Día de los Muertos, hvor livet fejres, og de afdøde mindes med smukke parader gennem byen, udklædning og altrer. Læs i øvrigt mere om Mexicos fantastiske kultur og farverige traditioner i vores rejseguide.

C&C skræddersyr din rejse til Mexico City

Vi har mange Mexico-eksperter, der hellere end gerne vil hjælpe dig med din rejse til Mexico City. Giv os et kald, og lad os tage en snak om, hvad du gerne vil opleve på din rundrejse i Mexico, og så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

Billeder

1 ud af 5
Mexico City
1 ud af 5
Metropolitana-katadralen
1 ud af 5
Palace of Fine Arts
1 ud af 5
Solpyramiden
1 ud af 5
Teotihuacan - Solens og Månens Pyramide

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Mexico City

Flere hoteller i Mexico City

Oplevelser