Casa del Jaguar
Casa del Jaguar er et 5-stjernet familieejet boutiquehotel, der ligger 100 meter fra den flotte sandstrand Playa Norte og i gåafstand til ‘downtown’. Det er søsterhotel til det hyggelige Na Balam, der ligger lige ved siden af.
Her bor du rigtig godt ved stranden! Dit værelse er pænt og stort, og du har sofa, kaffemaskine, minibar, fladskærms-tv, aircondition, loftsvifte og gratis Wi-Fi. På værelset kan du slænge dig i hængekøjen og komme helt ned i gear.
Hotellets infinity-pool ligger helt perfekt på stranden, og her har du en skøn udsigt ud over vandet. Poolen er kun for voksne, men bare rolig børnene kan springe i poolen på Na Balam inde ved siden af. Trænger du til at slappe endnu mere af, kan du forkæle dig selv med et besøg i spa-afdelingen og få forskellige massager og behandlinger.
I restauranten tryller kokken Christopher i køkkenet, og du kan spise virkelig lækker mexicansk mad med udsigt ud over vandet. Her kan du nyde solnedgangen med en drink. Meget bedre bliver det simpelthen ikke!