Best Western Hotel Majestic (Centro)
Best Western Hotel Majestic er et historisk og ældre hotel, der ligger i centrum af byen lige ved ”Zocaloen”, lige over for Præsidentpaladset.
Værelserne har god plads og har enten udsigt til Zocaloen, Avenida Madero eller med vindue ud til Atriumgården. Da det er et gammelt hotel, er værelserne er ikke helt nypudsede, men kan fremstå slidt. Der er som regel to dobbeltsenge på værelserne, fine badeværelser og wifi - og om vinteren kan der være koldt, så her er det en god idé at medbringe den lune pyjamas.
Fællesområderne på hotellet er smukt dekorerede, og her kommer det virkelig til udtryk, at du bor i historiske rammer. På tagterrassen kan du spise din morgenmad eller nyde en drink, mens du beundrer den mest fantastiske udsigt over byen.
Hotellet har den mest fantastiske placering centralt i byen lige ud til Mexico Citys livlige rådhusplads. Det betyder naturligvis også, at her er en del støj fra pladsen. Det er en gammel og historisk bygning, og der kan altså være ret lydt, så husk måske et par gode ørepropper, hvis du sover let. Du kan selvfølgelig også slutte dig til pladsens festlighederne og danse til solen står op.