Heldagsbyrundtur i Mexico City
Du bliver hentet på dit hotel af din guide, og herefter begynder din byrundtur i Mexico Citys spændende centrum. Turen foregår til fods og starter ved den store centrale plads, El Zócalo, som er byens pulserende hjerte. Herfra har du udsigt til både den imponerende katedral og det smukke nationalpalads. Turen fortsætter til skyskraberen Torre Latinoamericana, Tolsá-pladsen og det historiske posthus.
Du besøger også Palacio de Bellas Artes, hvor du kan opleve de berømte vægmalerier, som er ikoniske i mexicansk kunst. Herefter går turen gennem Alameda Central-parken videre til San Juan-kvarteret, hvor du finder en markedshal kendt for sit store udvalg af mexicanske råvarer – fra frisk frugt og grønt til lokale specialiteter.
Undervejs passerer du også Plaza de las Tres Culturas, hvor tre kulturer mødes. Her kan du opleve gamle ruiner side om side med den koloniale Santiago-kirke og moderne højhuse i Nonoalco-Tlatelolco.
Du oplever desuden de imponerende ruiner af Templo Mayor, som ligger lige ved Zócalo. Ruinerne blev opdaget i 1960’erne under udgravningen af metroen i Mexico City, og der er i dag tilknyttet et museum til området.
Billeder
Skræddersy din egen rejse
Fortæl os om dine rejsedrømme! Vi lytter, spørger ind og deler vores viden og erfaringer. Bagefter får du et skræddersyet rejseforslag. Hvis synes om det, går vi i gang med at booke fly, hoteller og oplevelser, præcis som vi har aftalt. Nu har du sammensat din helt egen rejse med os i ryggen - og vi tager os af alt det praktiske.
Få et tilbud
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Skræddersyet rejse
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Booking
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Afrejse
Du rejser…! Du kan altid få fat i os under rejsen. Vi snakkes ved, når du kommer hjem.



