El Cachape Farm
#Anderledes #Natur
Hoteller - Argentina - El Chaco
El Chaco er en provins i det nordøstlige Argentina og består mest af enormt udstrakt lavland, som breder sig helt ind i Paraguay, Bolivia og Brasilien. Området mod vest bliver kaldt for ”det uigennemtrængelige", og det er ikke uden grund – floderne bugter sig igennem det tørre landskab, der er dækket af tornekrat, groft græs og kaktusser, mens landskabet bliver frodigere og vådere mod øst, hvor der er vidtstrakte marker med ris, bomuld, soyabønner og solsikker. En af de helt særlige ting ved El Chaco er stammebefolkningen, som bor i området. Toba-stammen bor i landsbyer langs Parana floden, og Wichi-stammen bor mod vest og lever som nomader. De væver, laver ting af træ og fanger fisk med særlige teknikker. Her kommer ikke mange turister, for området er ikke let at komme rundt i, og de få, som rejser hertil, kommer for det meste for at se de to flotte nationalparker. Du kan komme til Parque Nacional Chaco og Parque Nacional Río Pilcomayo fra nogle af provinsens større byer, og her er virkelig flot natur! I floden bor der flodsvin, piratfisk og forskellige krybdyr, og hvis du er heldig, kan du se aber, der sidder i træerne langt over hovedet på dig. I junglen og ved flodbreden bor der også pumaer, jaguarer og tapirer, men det er uhyre sjældent, at de viser sig. Og selvom du ikke skulle få set nogle af de sjældne dyr, er der meget andet at opleve – sjove træer, vilde floder og jungle overalt.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.