Mød de argentinske cowboys – gauchoerne
På denne tur skal du besøge en gård i byen Los Cardales, som ligger omkring en times kørsel fra Buenos Aires. Den berømte Pampas, de store flade græssletter der dækker en femtedel af Argentina, begynder nærmest så snart, du er ude af Buenos Aires. Her lever de argentinske cowboys, de såkaldte ”Gauchos”, og i dag viser de gerne deres færdigheder med heste og køer frem for dig og andre turister i en cowboy-opvisning. Du spiser en typisk argentinsk frokost.