To oplevelser i én: Togtur til verdens ende og rundtur ildlandet
Glæd dig til en dag fyldt med naturoplevelser og historie, når du kombinerer en togtur med det legendariske Toget til Verdens Ende og en rundtur i den storslåede Tierra del Fuego Nationalpark.
Du starter med at køre mod sydvest ad Nationalvej 3 fra Ushuaia. Undervejs får du mulighed for at nyde en fantastisk udsigt over Beagle-strædet, Ushuaia-halvøen og de nærliggende øgrupper fra et stop nær et lokalt ridecenter.
Herefter krydser du Pipo-floden og ankommer til Austral Fueguino-togstationen, hvor Toget til Verdens Ende tager dig med på en rejse gennem skove og moser. Toget følger den gamle rute, som fangerne brugte for mere end 100 år siden. Undervejs stopper du ved La Macarena-vandfaldet, hvor du kan nyde udsigten over Pipo-floddalen eller besøge en rekonstruktion af et traditionelt Yamana-stammebosættelse.
Efter togturen fortsætter eventyret ind i nationalparken. Du besøger den smukke Acigami-sø (tidligere kendt som Roca-søen), omgivet af tætte skove og majestætiske bjerge. Hold øje med områdets rige fugleliv, mens du nyder den rolige atmosfære.
Der er også tid til en pause ved Alakush Besøgscenter, hvor du kan få en kop kaffe, besøge det lille museum eller købe souvenirs.
Turen slutter ved Lapataia-bugten, hvor Nationalvej 3 når sit slutpunkt – bogstaveligt talt ved “verdens ende”. Her kan du tage en gåtur, fange de sidste billeder af det storslåede landskab og mærke følelsen af at stå på det sydligste punkt i Sydamerika.
Husk at medbringe varmt og vindtæt tøj, gode sko med skridsikkert greb samt hue og solbriller – især hvis du besøger området i de koldere måneder.
Billeder
Skræddersy din egen rejse
Fortæl os om dine rejsedrømme! Vi lytter, spørger ind og deler vores viden og erfaringer. Bagefter får du et skræddersyet rejseforslag. Hvis synes om det, går vi i gang med at booke fly, hoteller og oplevelser, præcis som vi har aftalt. Nu har du sammensat din helt egen rejse med os i ryggen - og vi tager os af alt det praktiske.
Få et tilbud
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Skræddersyet rejse
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Booking
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Afrejse
Du rejser…! Du kan altid få fat i os under rejsen. Vi snakkes ved, når du kommer hjem.

