Chile

Santiago de Chile

Gå tilbage

Rejser til Santiago de Chile

Chiles hovedstad, Santiago de Chile, har en beliggenhed, der er noget for sig. Byen er omgivet af bjerge, men ligger også forholdsvis tæt på havet, så det er nemt at kombinere storbybesøget med både skiture i bjergene og svømmeture i Stillehavet. En smuk omegn med små landsbyer og vingårde giver flere muligheder.

Santiago de Chile er en af de mere vestligt inspirerede byer i Sydamerika med fokus på det kommercielle, men den har stadig sin egen specielle atmosfære. Specielt i centrum af byen er der en skæg blanding af ældre bygninger i pariser-stil og moderne skyskrabere.

Tag ind til byens centrum: Plaza de Armas. På denne typisk latinamerikanske plads kan du kigge på de interessante historiske bygninger, fx byens store, flotte katedral, postkontoret, rådhuset og nationalmuseet. Det er også her, at chilenerne slapper af i palmetræernes skygge. Slut dig til dem og se hvordan man hygger sig i den pulserende storby.

Når du går rundt på pladsen, så kig ned, for der ligger nedlagte skildringer af Santiagos historie. Eller kig op hvis du står ved præsidentpalæeet og forestil dig Salvador Allendes sidste tale inden det berygtede kup i 1973.

I Pio Nono bydelen finder du herlige cafeer og butikker med meget flotte smykker - lokalt forarbejdet sølv med indfattede halvædelstene. Besøg også Mercado Central og gågaderne Estado eller Ahumada, hvor der er alt lige fra små iskiosker til store varehuse. Når sulten melder sig, kan du slentre rundt i kvarteret Barrio Bellavista og lede efter et godt sted at spise de lokale ‘mariscos’ (skaldyr).

Du kan også tage en tur hen til Cerro Santa Lucia, en lille klippe på 70m midt inde i byen. Her leder trapper og stier dig gennem det lokale folkeliv op til toppen, hvorfra der er en god udsigt over byen. 

Billeder

Santiago de Chile
Bjerge og by
Plaza de Armas i Santiago de Chile
Cerro Santa Lucia-bakken inde i byen
Castillo Hidalgo på Cerro Santa Lucia

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Santiago de Chile

Flere hoteller i Santiago de Chile

Oplevelser