Hotel Casa Gardenia
Hotel Casa Gardenia er et rigtig dejligt hotel. Du bor centralt i den historiske del af Quito, og tæt på mange af de største seværdigheder i byen.
Du bor i et af de ni moderne og skønne værelser, der hver især har deres forskellige udtryk og indretning. Om du bor i et af værelserne med spejlvæg, rå murstensvæg, farverigt og mønstret tapet eller mørke blanke vægge, så er her rent og pænt! Værelserne er simpelt indrettet, men med alt hvad du skal bruge. Der er gratis Wi-Fi på alle hele hotellet.
Hvis den lille sult melder sig, kan nyde en snack eller en kop kaffe i den lille café. Der bliver dagligt serveret en god morgenmadsbuffet.
Du kan snuppe et hvil i en af sofaerne på de hyggelige fællesområder, hvorfra du kan nyde udsigten igennem panoramavinduerne. De friske blomster og grønne planter rundt omkring på hotellet, skaber en hyggelig og hjemlig stemning. På tagterrassen kan du nyde udsigtens over Quitos tage - især om aftenen, hvor byen lyser op i mørket, er udsigten vildt smuk!
Personalet på Casa Gardenia er imødekommende og utrolig hjælpsomme. De står klar til at hjælpe dig hele døgnet rundt.