Casa Republica Barranco Boutique Hotel
Casa Republica Barranco er et fantastisk smukt boutiquehotel, der ligger i hjertet af det livlige Barranco-distrikt i Lima. Barranco er kendt for sin kunstneriske og afslappede atmosfære, og Casa Republica passer perfekt ind i den stemning. Her bor du på et fint lille hotel med sjæl og charme, og det venlige personale skal nok sørge for, at du føler dig velkommen.
Hotellet har også en unik historie. Det var nemlig engang et storslået privat hjem fra 1920'erne. I dag er det blevet nænsomt restaureret på en måde, som tager dig direkte tilbage til Perus republikanske æra, så du virkelig kan mærke stedets historie.
Dit værelse er rent og rummeligt med højt til loftet, og så er det indrettet meget stilfuldt og elegant. Med sine fine detaljer og herskabelige og romantiske stil føler du dig nemt hjemme her. Dit værelse har også både aircondition, fladskærms-tv og gratis wi-fi.
Start dagen med en god morgenmad på hotellet, og udforsk så kvarteret på en af deres gratis udlejningscykler. Du bor på en rolig gade kun en kort gåtur fra havet, så du kan også tage dig en hyggelig tur ned til vandet.
Du spiser dejlig frokost og aftensmad på hotellets restaurant og får lækre drinks på deres bar. Har du lyst til at prøve noget andet, så giver den centrale placering dig let adgang til Barrancos allerbedste restauranter og natteliv.