Bæredygtighedsrapport

Bæredygtighedsrapport 2023

Regnskabsåret 1. oktober 2022 – 30. september 2023.

C&C Travels bæredygtighedsstrategi

C&C Travel sælger rejser for at gøre en forskel i verden. Det er vores eksistensberettigelse. Vi vil gøre verden til et bedre sted ved at sende folk ud at rejse.

Der er mange dilemmaer på vejen ift. bæredygtighed, men vi gør vores bedste hver dag for at bidrage til en positiv forandring i verden. Det kan vi og vores gæster godt være stolte af. Helt konkret arbejder vi med fire af FNs verdensmål.

Vi har udvalgt fire af FN’s verdensmål. Det er de mål, hvor C&C har størst mulighed for at gøre en positiv forskel i verden. Vi kalder dem C&C’s verdensmål.

 

Verdensmål 1 – Bidrag til C&C Hjælpeprogrammer

C&C Travel giver penge til C&C Hjælpeprogrammer, der er en selvstændig organisation, der støtter projekter i flere af lande, hvor C&C Travel har gæster. Her vælger vi områder, hvor der er stort behov, og også gerne områder, hvor C&C Travel har gæster. Derved får vi mulighed for at støtte lokalsamfundet der, hvor C&C Travel arbejder og derved også mulighed for at følge op på projekterne.

C&C Hjælpeprogrammer udvælger projekter, der kan bekæmpe fattigdom ved at skabe forudsætninger for udvikling på lang sigt.

Vi giver nødhjælp i akutte situationer, hvis den har et langsigtet mål, fx til genopbygning af en skole. Vi støtter også miljøprojekter, såfremt de er kombineret med fattigdomsbekæmpelse fx plantning af mangrover, der både absorberer CO2, beskytter kysterne og tiltrækker fisk, som er en vigtig fødekilde for de lokale fiskere.

Læs mere HER http://cchelpprogram.dk/

Opnået i 2023:

Vi har hævet bidraget fra vores gæster fra 75 kr til 95 kr. pr. person. C&C Travel matcher dette beløb, så det reele beløb pr. gæst bliver 190 kr.

Mål og Resultat:
Mål: Donere 750.000 kr. til hjælpeforeningen
Opnået: Doneret 939.440 kr. til hjælpeforeningen.

Mål 2024
Donere 1.400.000 kr.

Mål 2025
Donere 1.500.000 kr.


Verdensmål 8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst

I C&C Travel erkender vi, at turisme har både positive og negative konsekvenser. Vores mål er at styrke de positive og mindske de negative.

Vi tror på den positive indflydelse, rejser har. Ikke kun for de rejsende, også for de destinationer vores gæster besøger. Når vi planlægger rejser, har vi altid lokalområdet i tankerne. Vi vil sikre, at den positive indvirkning på menneskerne og lokalsamfundet er så stor som muligt. Vi tror, at nøglen kan findes i vores valg af hoteller, fordi de er en stor del af vores rejser. Hvis hotellerne er bæredygtige, involverer sig i lokalsamfundet og skaber jobs, vil det bidrage til økonomisk vækst i landet. Nu har vi sat ord på vores plan for, hvordan vi vil få bæredygtige hoteller på vores rejser.

Opnået i 2023:

I 2023 har vi ved hjælp af bl.a. ekstern ekspertise, fået opsat en model for et mere bæredygtigt indhold på rejserne, og defineret hvad det er

  • Vi har kortlagt, at 79% af vores gæsters overnatninger er på steder, der lever op til kriterierne for at blive tagget med #Bæredygtigt.
  • Af C&C’s 100 mest benyttede overnatningssteder er 29% af vores gæsters overnatninger på steder, der lever op til de endnu højere krav for C&C’s palmeblad og får en grøn bæredygtighedsboks.

2024 mål

  • 9 ud af 10 af overnatninger er tagget med #bæredygtige.
  • 50% af overnatningerne på C&C’s top 100 hoteller har fået vores grønne palmeblad.
  • Skabe forandring ved at påvirke mest benyttede overnatningssteder i mere bæredygtig retning og evt. indgå samarbejder med dem om en mere bæredygtig profil.

2025 mål

  • Af C&C’s top 100 hoteller er 4 ud af 5 af disse hoteller gode nok til at få vores grønne palmeblad.
  • Vi skal endnu længere med at påvirke hotellerne.

 

Verdensmål 13 – Klimaindsats

Fly udleder CO2 – det kan vi ikke komme uden om. Derfor tager vi ansvar, og tilbage i 2015 satte vi et mål om at være CO2-neutrale. I dag er vi CO2-neutrale på alle vores rejser.

De seneste år har vi selv, i samarbejde med vores lokale partnere, plantet 130.000 palme- og mangrovetræer i Filippinerne. Det, at vi selv planter træer og ikke køber CO2-kompensation, gør, at vi faktisk kan kalde os CO2-neutrale med henblik på de flyrejser, vi sælger – og vi har selvfølgelig tænkt os at fortsætte med at plante træer! I 2023 og fremover planter vi 17 mangrover per rejsende, det gør os 200 % CO2 neutrale.

Mål og status 2023
Mål: Plante 17 mangrover pr. rejsende.
Status: Har plantet 70.000 mangrover, hvilket svarer til 4.118 rejsende, men vi har sendt hele 4,520 gæster af sted, så vi mangler 6.834 mangrover.

Mål 2024
Plante de manglende 6.834 + 17 mangrover pr. rejsende i 2024 og dermed holde 200% Co2 neutralitet. Da vi forventer vækst i salget af rejser, vil det blive endnu flere.

 

Verdensmål 16 – Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Hos C&C Travel sætter vi en ære i at skræddersy rejser, der skaber forståelse for forskellighed. Vi tror helt grundlæggende på, at det er godt at rejse ud og møde verden. Vi tror på, at når mennesker mødes, bidrager det til en større forståelse for forskellighed.

Det er vores vision, og vi implementerer den ved at skabe muligheder for, at mennesker mødes på vores rejser. Det kalder vi ”rejser med et menneskeligt ansigt”.

Opnået i 2023:

Vi har udvidet med nye spændene oplevelser i Vietnam, Ecuador, Thailand m.fl., der skal bidrage til større forståelse for forskellighed

Over 50% af vores rejsende har fået ture eller oplevelser, der i vores øjne fremmer forståelse for forskellighed.

Hvad siger gæsterne? Af de gæster, der har fået det og svaret på vores spørgeskema ved hjemkomst, siger 89%, at de har fået en større forståelse for forskellighed. Når vi spørger dem, i hvor høj grad, får vi en gennemsnitlig bedømmelse på 4,5 ud af 5.

Mål 2024
5.000 personer har en menneskeligt ansigt-oplevelse inkluderet på deres rejse.

Hvorfor rejse med os?