Bamboo Sapa Hotel

Bamboo Sapa er et rigtig godt, lidt ældre hotel, som ligger fredeligt i udkanten af Sapa, dog stadig i gåafstand til byens centrum og mange dejlige restauranter. Her bor du i dejlige omgivelser med en helt fænomenal udsigt ud over bjergene! Værelserne er lidt slidt, men her er en stor seng, et skrivebord og en balkon, hvor du kan sidde om aftenen og nyde udsigten ud over Fansipan bjerget og Muang Hoa dalen. Her er en restaurant med et stort udvalg af vietnamesiske retter, og maden er helt fin, men gå også en tur ud i byen og spis.