Hvornår skal man rejse til Sri Lanka?

Hvornår skal jeg rejse til Sri Lanka?

Mange af vores gæster stillet spørgsmålet: ”Hvornår er det bedst at rejse til Sri Lanka?”

Det bedste tidspunkt at rejse til Sri Lanka afhænger lidt af, hvad du vil opleve, da landet har to hovedregnsæsoner og en tørsæson.

 

Rejs til Sri Lanka hele året!

Du kan rejse til Sri Lanka året rundt, forudsat at du vælger dine destinationer ud fra sæsonerne. Selv i perioder med forventet perfekt vejr kan der dog forekomme lejlighedsvise byger. Som regel er de kraftige men korte og bliver efterfulgt af solskin.

Den klassiske rejseplan, der omfatter bjerge, teplantager og tempelbyer, er ideel i vintermånederne. Det giver dig mulighed for at oplevelser inde i landet og den sydvestlige kyst på det bedste tidspunkt. Du kan dog også sagtens rejse om sommeren. Vejret arter sig som regel rigtig fint her også.

Sri Lankas østkyst har valgt at afvige fra normen ved at tilbyde godt vejr i sommermånederne. Det betyder, at du kan nyde en skøn sommerferie på østkystens strande. Vejret er typisk dejligt fra maj til og med september. Således får du mulighed for at planlægge din rejse og finde den ideelle tid til at udforske forskellige dele af Sri Lanka.

Vejret i Sri Lanka

Vejr og klima i Sri Lanka

Sri Lanka har generelt et varmt tropisk klima året rundt. I de fleste dele af landet, især i de kystnære områder og lavlandet, kan temperaturen typisk nå op på omkring 25-30 grader eller endda højere i løbet af dagen.

Temperaturen varierer dog afhængigt af området og sæsonen.

Sri Lankas højland, især omkring områder som Nuwara Eliya, Ella og Horton Plains, kan blive relativt køligt sammenlignet med de lavtliggende kystområder. Det skyldes den øgede højde og de klimatiske forhold i højlandet. I højlandet kan temperaturen om natten og om morgenen falde betydeligt, og du kan opleve temperaturer så lave som 10-15 grader eller endda lavere, især om vinteren (december til februar). Om dagen kan temperaturerne stadig være forholdsvis kølige i forhold til kystområderne, normalt omkring 15-20 grader. Husk en sweater og lag-på-lag tøj.

 

Vinterferie i Sri Lanka

Du kan rejse i nærmest hele Sri Lanka i vores vintermåneder. Det er nemlig dér, den største del af landet har sin tørsæson. Jo længere mod østkysten, du kommer des større risiko, er der for regn. Det betyder altså, at du skal slutte af med strand sydpå eller vestpå, fx i Unawatuna, Hikkaduwa, Tangalle, Talalla eller Mirissa. Der er nok at vælge imellem! De er alle super til en vinterferie i Sri Lanka.

Sommerferie i Sri Lanka

Du kan sagtens tage til Sri Lanka om sommeren, og det er ideelt med en sommerferie.

Vejret plejer at være skønt både i bjergene og omkring den majestætiske Sigiriya-klippe, så du kan godt tage på en klassisk rundrejse i Sri Lanka. Ja, der kan komme en lille byge eller to, men der er gode chancer for sol og sommervejr. Og uanset hvad, er det varmt, og alt er grønt og frodigt!

Sri Lankas bedste sommerstrande

Det er vigtigt at slutte din rundrejse i Sri Lanka på den rigtige strand, hvis du rejser om sommeren. Vejret er bedst på østkysten i juni, juli og august måned. Her finder du nogle af Sri Lankas lækreste strande med gyldent sand og et hav af kokospalmer.

Tæt på Trincomalee, eller “Trinco” som de srilankanerne kalder det, finder du nogle af de mest fantastiske strande til din sommerferie i Sri Lanka. Vi anbefaler især de to kendte strande Nilaveli og Uppuveli. De to dejlige strande er så brede, at du har masser af plads til at lægge dig til rette og nyde solens varme.

Pasikuda er et dejligt badevenligt stykke kystlinje med flotte lange strande og herlige resorts ud til vandet. Strandbyen har som regel rigtig godt vejr i vores sommermåneder.

Tangalle er faktisk en helårsstrand, men vejret er også fint om sommeren. Her finder du de mest betagende, gyldne sandstrande med azurblåt vand og palmer. Tangalle Beach er virkelig dejlig, men der er også andre smukke strande i området, både store og små. Kahandamodora Beach er simpelthen uendelig, og Goyambokka Beach er dejlig rolig.

Regnsæsoner i Sri Lanka

Sri Lanka har to hovedregnsæsoner og en tør sæson. Her er en oversigt over det generelle vejr og klima i forskellige dele af landet:

Sydvestlig monsunregnssæson (maj til september): I denne periode oplever den sydvestlige del af Sri Lanka, herunder områder som Colombo og Galle, den våde monsun. Det er den tid, hvor disse områder får mest regn. Temperaturen er normalt høj, men luftfugtigheden kan også være høj. Regnbyger kan være intense, men de varer normalt ikke hele dagen.

Nordøstlig monsunregnssæson (december til februar): Den nordøstlige del af Sri Lanka, herunder Trincomalee og Nilaveli, oplever regn fra den nordøstlige monsun i disse måneder. Dette område har en mere markant regnsæson i forhold til den sydvestlige del.

Tørsæson (december til marts): Dette er den mest behagelige tid at besøge Sri Lanka. Hele landet oplever normalt tørt og solrigt vejr. Temperaturerne er behagelige, og det er en perfekt at udforske strande, nationalparker og kulturelle seværdigheder.

Inter-monsun-sæson (april til juni og oktober til november): Disse måneder er overgangsperioder mellem de to monsuner. Vejret kan variere, men det er stadig muligt at besøge mange områder i landet. April måned er normalt varm og tør, mens oktober og november kan være mere uforudsigelige med sporadisk regn.

Husk, at klimaet kan variere fra år til år, og det er en god ide at tjekke vejrudsigten og klimaet for din specifikke rejseperiode, inden du planlægger din rejse til Sri Lanka.

 

Hvalsæson i Sri Lanka

I Sri Lanka kan du opleve hvaler! Det er en fantastisk oplevelse at se de kæmpestore dyr i deres naturlige omgivelser. Der findes simpelthen ikke mange oplevelser, der kan måle sig med det!

De bedste hvalsafarier tager du fra Mirissa og Trincomalee.

Ved Mirissa kan du være heldig at spotte både blåhvaler, kaskelotter og delfiner p åene bådtur – her er rigtig mange, og ofte er de ikke så langt fra kysten. Fra november til april har du bedst chance for at se dem.

Fra Trincomalee kan du også sagtens tage på en sejltur ud på vandet og spotte hvaler. Her er det også kaskelothvaler og blåhvaler, der er flest af, og du skal holde godt udkig efter hvalhaler og skumsprøjt i overfladen. Oplev dem fra juli til september.

Vær dog opmærksom på, at selvom disse perioder normalt betragtes som hvalsæson, er naturen uforudsigelig, og der er ingen garanti for at se hvaler på en given dag. Husk at tjekke lokale opdateringer om hvalsæsonen, da disse oplysninger kan variere afhængigt af året og de aktuelle havforhold.

Vi anbefaler, at du booker en hvalsafari med en pålidelig operatør, der er kendt for at have kendskab til områdets hvalpopulation og respektere dyrelivet.

Skildpaddesæson i Sri Lanka

Der kommer havskildpadder på nærmest alle Sri Lankas strande, men det er selvfølgelig de mindst turistede, hvor chancen for at se dem er størst. Tangalles mindre strande er også et glimrende sted at opleve havskildpadder.

Hvis du vil se havskildpadder lægge æg eller æg, der udklækkes, har du bedst mulighed fra januar til april. OG chancerne er faktisk bedst om aftenen og natten.

Husk dog, at du aldrig må forstyrre dyrene. Lys fra lommelygter er også forstyrrende for en skildpadde, der lægger æg.

hvor du kan lære om havskildpaddernes liv, og hvad der gøres, for at redde de truede dyr.

Myggesæson i Sri Lanka

Der er ingen decideret “myggesæson”, da myg kan findes året rundt, men der er perioder med øget aktivitet.

Den regntunge periode, især under regnssæsonerne, kan føre til højere forekomst af myg, da stillestående vand er ideelt for myggenes reproduktion. Dette inkluderer perioder med monsunregn, som normalt forekommer mellem maj og september på den sydvestlige kyst samt mellem december og februar på den nordøstlige kyst.

 

Og hvornår skal du så rejse til Sri Lanka?

Er du faret helt vild i Sri Lankas sæsoner? Ring eller skriv til os og få en snak med en af vores eksperter. Vi har styr på det hele, og vi råder dig til den bedste periode for de oplevelser, du ønsker – eller omvendt: til de bedste oplevelser i den periode, du kan rejse.

Hvorfor rejse med os?