Kvindekooperativer i Andesbjergene i Peru
Kvindekooperativer i Andesbjergene i Peru
Den oprindelige befolkning i Peru bor primært højt oppe i andesbjergene og er som gruppe meget dårligere stillet end resten af landets befolkning. Halvdelen lever under fattigdomsgrænsen, og en fjerdedel lever i ekstrem fattigdom. Underernæring er udbredt, specielt blandt børn.
En stor del af den oprindelige befolkning taler ingen eller kun lidt spansk, men derimod deres oprindelige sprog som fx quechua. Skolesystemet er i teorien tosproget, men virkeligheden er, at kun ca. 10 % af skolerne i quechua-talende områder underviser på quechua. Dette betyder, at mange børn slet ingen skolegang får. Over en tredjedel af den oprindelig befolknings kvinder er analfabeter.
Der findes ikke mange muligheder for at skabe en indtægt, og slet ikke for kvinderne. Mænd kan finde manuelt arbejde på landbrug eller i bygningsarbejde, men kvinderne har ikke de samme muligheder. De kan ikke tage væk fra deres landsbyer, da børn, hjem og jord skal passes, og uden uddannelse eller sproglige færdigheder er det næsten umuligt at skabe en indtægt på egen hånd.
Vi støtter er projekt, der skal sikre 32 kvinder en stabil indtægt gennem produktion og salg af uld og håndværksvarer som fx vævning, strik og hækling.
Projektet er støttet af HESSE RAGLE Fonden.
Hvorfor rejse med os?
Erfaring
Vi har over 35 års erfaring, og vi har rejst i hele verden
Skræddersyet
Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker
CO2-kompensation
Vi tager ansvar, og vi kompenserer for det CO2, vi udleder på vores flyrejser
Løbende kontakt
Du kan altid komme i kontakt med os – både før, under og efter rejsen
Praktisk
Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter
Tryghed
Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven