Lake Eyasi Safari Lodge
Lake Eyasi Safari Lodge ligger på en skråning med udsigt over den flade saltsø, hvor lyset skifter i takt med himlen. Her er stille og tørt, og omgivelserne føles som et helt andet Tanzania end det frodige højland mod nord.
Du bor i små hytter af sten med højt til loftet og en lille veranda, hvor du kan sætte dig med en kop kaffe og se ud over søen i horisonten. Værelserne er enkle og behagelige med både myggenet og skrivebord. Både lyset og det varme vand kommer fra solenergi – enkelt og velfungerende.
Efter en dag ude i varmen kan du køle af i den lille pool eller finde skygge i loungen med en bog, eller bare nyde roen lidt for dig selv.
I restauranten spiser du frisklavet mad med både lokale og internationale retter. Du sidder ved åbne vinduer med kig til haven og savannen, og personalet er smilende og hjælpsomme. De kender området godt og hjælper gerne med alt fra små praktiske ting til at arrangere besøg hos de lokale stammer – som Hadzabe-folket, der lever som jægere og samlere i området omkring søen.