Tanzania

Lake Manyara Serena Safari Lodge

Gå tilbage
#Familie

Lake Manyara Serena Safari Lodge

Lake Manyara Serena Safari Lodge er et dejligt sted, og det ligger flot - helt oppe på kanten af Rift Valley.

Det første du bemærker, er nok de sjove, runde hytter med stråtag – inspireret af masaiernes traditionelle boliger. Byggestilen er finurlig og hyggelig, med varme farver og håndmalede fuglemotiver på væggene. Rundt om lodgen snor stierne sig gennem blomstrende buske, små palmer og hyggelige kroge, hvor du kan slå dig ned med en bog eller bare nyde udsigten.

Poolen er et kapitel for sig. Det er en infinity-pool med udsigt ud over landskabet. Du kan ligge i en liggestol og måske se aber i træerne eller fugle, der glider over søen langt nede.

Værelserne er lyse og rummelige med gode senge, myggenet og eget badeværelse. Du har også din egen veranda, hvor du kan sidde i skyggen og kigge ud over dalen. Der er hårtørrer, stikkontakter, og det hele føles velholdt og enkelt – ikke luksus, men rart.

Maden får du i restauranten, hvor der både er buffet og servering – og nogle dage kan du spise udenfor på terrassen. Uanset hvor du sidder, har du den samme storslåede udsigt. Og selvom stedet er stort, føles det hjemligt og tilbagelænet – især når du sidder med en kop kaffe og kigger på solen, der synker bag søen.

Balkon
Forbundne værelser
Cykelleje
Pool
Restaurant
Gratis Wifi

Billeder

1 ud af 9
Rejser til Lake Manyara Nationalpark - Rejser til Tanzania med C&C Travel - Lake Manyara Serena Safari