Bluebay Beach Resort & Spa
Bluebay Beach Resort & Spa ligger direkte ud til den hvide sandstrand i Kiwengwa på Zanzibars østkyst.
Det første du lægger mærke til, er måske haven, der er fuld af palmer og farverige blomster, og så det store poolområde, som ligger midt i det hele. Her er en god blanding af sol og skygge, og liggestolene står klar med madrasser og håndklæder. Du kan tage en svømmetur, dase med en drink fra baren eller bare kigge ud mod havet og lade dagen gå.
Stranden nedenfor er bred og hvid med et langt kig ud over Det Indiske Ocean. Du kommer derned ad en lille trappe, og hotellet har sit eget område med parasoller og liggestole, som du frit kan bruge. Ved lavvande trækker havet sig langt tilbage, og kvinder fra området samler tang i det lave vand. Der er god ro på her, og det er et fint sted at gå en tur eller dyppe tæerne, når vandet er højt igen. Resortet deler kun stranden med søsterhotellet, så du bor forholdsvist uforstyret her.
Du bor i bungalowlignende værelsesbygninger med flere værelser i hver bungalow. De hyggelige bygninger ligger spredt rundt i haven - og deres trædeltajer og palmebladstag giver stedet et tropisk touch. Værelserne er møbleret i moderne Zanzibar-stil med palme-tema. Her er aircondition, minibar, gratis wifi og mulighed for selv at lave en kop kaffe, og fra terrassen eller balkonen kan du kigge ud over haven eller havet, afhængigt af hvor du bor. Hvis du foretrækker lidt mere ro, kan du vælge Club 24-området, hvor en mindre pool ligger mere afsides.
Du spiser i Makuti-restauranten under højt palmetag med kig til både pool og kyst. Her serveres lokale og internationale retter, og nogle aftener er der grill eller buffeter. Hvis du har brug for forkælelse, kan du gå i spaen og få massage, eller bare blive liggende ved jacuzzien med udsigt til det hele. Resortet er stort, men stemningen er rolig – og lynhurtigt begynder de ansatte at genkende dig og nikke, når du går forbi.