Kendwa Rocks Beach Hotel
Kendwa Rocks Beach Hotel ligger helt fantastisk ud til den kridhvide Kendwa-strand på Zanzibars nordvestkyst, det er ikke en overdrivelse når vi siger at sandet her er silkeblødt, og havet glitrer i alle nuancer af blå. Stemningen på hotellet er dejlig og livlig - perfekt til dig, der elsker strandliv med en snert af eventyr.
Hotellet har en charmerende, bohemeagtig stil. Værelserne er i samme enkle stil og med god plads. Du har alt det nødvendige som aircondition, myggenet og en lille terrasse eller balkon, hvor du kan slappe af i skyggen efter en dag i solen.
På hotellets restaurant kan du nyde friskfanget fisk og krydrede swahili-retter med fødderne begravet i sandet. Drik en lækker cocktail i baren, mens du ser solen gå ned og musikken spiller op til dans. Hoteller er indimellem værter for de berømte fuldmånefester - der indbyder til masser af dans og glade mennesker.
Slap af og køl ned ved poolen eller forkæle dig selv med en massage i hotellets lille spa. Trænger du til at komme lidt væk fra hotellet, kan personalet hjælpe med at arrangere dykker- og snorkelture til Mnemba Atoll eller sejlture i traditionelle dhow-både.