Neptune Pwani Beach Resort & Spa
Neptune Pwani Beach Resort & Spa ligger på Zanzibars nordøstkyst, direkte ud til den lange, lyse sandstrand ved Pwani Mchangani. Her får du et stort og velholdt resort i lokal stil med stråtækte tage, udskårne trædetaljer og en afslappet stemning.
Dit værelse er stort og lyst, med swahili-detaljer og alt det, du har brug for: aircondition, myggenet og minibar. Der er også enten en terrasse eller balkon, hvor du kan trække dig tilbage i skyggen med en bog eller bare nyde roen.
Haven udenfor er frodig og grøn, og mellem palmer og blomster ligger to store pools. Her kan du tage en dukkert, slå dig ned i en liggestol og hente noget køligt i poolbaren. Du kan også følge de små stier, der snor sig gennem haven og fører dig hele vejen ned til stranden og det klare vand.
Når sulten melder sig, er du i gode hænder – resortet er all inclusive, og det gælder ikke kun buffeten. Du kan også vælge mellem flere à la carte-restauranter med alt fra thailandske retter til frisk seafood og sprøde pizzaer.
Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du besøge Earth & Rain Spa, hvor der venter dampbad, massage og tropisk ro. Har du mere lyst til at røre dig, er der fitness, vandsport og mulighed for en ridetur langs stranden. Og hvad end du vælger at bruge dagene på, står personalet klar med et smil og en hjælpende hånd.