Tanzania

Lokal guidet vandetur eller kulturmøder ved Lake Natron

Gå tilbage

Lokal guidet vandetur eller kulturmøder ved Lake Natron

Lake Natron ligger midt i et af Tanzanias mest rå og fascinerende landskaber, og her kan du tage på guidede vandringer sammen med erfarne Maasai-guider fra området. Turen tilpasses den tid, du har, og hvad du gerne vil opleve. Du kan gå ned til den spejlblanke sodasø, hvor flamingoerne ofte samles, følge sporene af de tusind år gamle fodaftryk i det tørre terræn eller vandre til et nærliggende vandfald, hvor du kan hoppe i vandet og blive dejligt afkølet.

Der er også mulighed for at besøge en Maasai-boma enten om morgenen eller sidst på eftermiddagen, hvor der er mest liv omkring husene. Her får du et indblik i hverdagen, livsformen og de traditioner, der fylder i området – og du møder mennesker, der gerne deler historier om livet med kvæg, ceremonier og håndværk. Det er en respektfuld og rolig måde at få et indblik i kulturen på.

Uanset hvad du vælger, får du en nær oplevelse af både naturen og kulturen omkring Natron – et sted, der virkelig sætter sig i kroppen.