Coconut Garden Island Resort
Coconut Garden Island Resort ligger på den skønne ø Cacnipa - cirka 45 minutters sejlads fra Port Barton. Resortet ligger i flotte, grønne omgivelser lige ned til den smukke strand.
Hytterne er bygget i traditionel filippinsk stil med en fin terrasse. De er enkle og bærer præg af mange års brug. Du får privat badeværelse og varmt vand ved fuldmåne. Der er en lille vifte, som kun kører på solenergi, så måske rækker det ikke til hele natten. Der er dog strøm i et par timer to gange dagligt, så det er også her du skal sørge for at oplade telefonen. Det kan kun foregå i receptionen, da der ikke er stik i hytterne.
I restauranten serverer personalet udmærket mad til overkommelige priser. På menuen finder du både nogle vestlige, filippinske og vegetariske retter. Men husk kontanterne, for de tager ikke imod kreditkort her.
Stedet er perfekt, hvis du bare vil have fred og ro og slappe af, da det ligger lidt afskærmet i den ene side af øen og er omgivet af frodig jungle. Til gengæld kan du nyde stranden i fulde drag, tage et spil bordtennis, leje en kajak eller måske sejle ud i en lokal padlebåd. Har du brug for hjælp, kan du spørge det søde og venlige personale.