Rejser til Pondicherry
Pondicherry - eller Puducherry som byen også bliver kaldt - er en tidligere fransk koloni, og det afspejles stadig den dag i dag. Byen blev bygget op efter det europæiske princip om gader i gittermønster, og derfor er byen inddelt i afgrænsede kvarterer af vinkelrettede gader.
Hele byen er opdelt i to overordnede sektioner: Det franske kvarter, også kaldet Ville Blanche (den hvide by), og det indiske kvarter, også kaldet Ville Noire (den sorte by).
Det er en populær by i det sydlige Indien, og flere kommer langvejsfra for at opleve byens smukke bygninger fra kolonitiden, kirker, templer, statuer og selvfølgelig de flotte strande. Tag på byrundtur og besøg Aurobindo Ashram, som blev grundlagt af filosoffen Sri Aurobindo i 1926, gå på byens museum og kig på den flotte kirke Sacred Heart.