36 Palms Beach Retreat
36 Palms Beach Resort er et dejligt hotel med yderst komfortable omgivelser. Et særligt kendetegn ved hotellet er dets såkaldte ”infinity pool”. Det er en pool, der ligger bogstavelig talt klods op af havet. Det skaber en ret flot visuel effekt ved at vandet fortsætter mod horisonten. Det er det perfekte sted til at snuppe en drink og fundere over tilværelsen. 36 Palms Beach Resort har meget andet at byde på – du kan fx prøve et madlavningskursus, hvor du lærer at tilberede lækker, Sydindisk mad, du kan dyrke yoga, prøve hotellets spa, du kan få lektioner i spiritualitet eller, du kan bare slappe af på stranden. Værelserne er pæne og rene og har selvfølgelig aircondition og gratis wifi. De ansatte er søde og hjælpsomme og vil strække sig langt for, at du får et skønt ophold. I restauranten bliver der serveret god mad – og deres specialitet er friskfanget fisk.