Shangri-La
Shangri-La Hambantota er et stort resort, som ligger direkte ud til Sri Lankas smukke sydkyst. Selvom resortet er stort, skaber de frodige haver og naturskønne omgivelser en rolig og eksklusiv atmosfære, hvor der er plads til både afslapning og oplevelser.
Her bor du på et lyst og rummeligt værelse med god komfort og stilfulde srilankanske detaljer. Store vinduespartier skaber en smuk forbindelse til de tropiske omgivelser, som du også kan nyde fra din møblerede balkon eller terrasse. Værelset er desuden udstyret med gratis wifi, minibar og alle de nødvendige faciliteter.
Fyld dagene med aktiviteter for både store og små. Spil en runde på resortets 18-hullers golfbane, udfordr familien i beachvolley, bueskydning, billard eller dart, eller hold formen ved lige i fitnesscentret, på løbestierne eller til vandgymnastik. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, står det gæstfrie personale altid klar med gode anbefalinger, så du får mest muligt ud af dit ophold.
Når tempoet skal helt ned, er resortets poolområde det perfekte sted til afslappende feriestunder for hele familien. Tag en forfriskende dukkert i en af de tre swimmingpools, slip legebarnet løs i vandlandet, eller lad de yngste finde nye ferievenner i børne- og teenageklubben. Imens kan du nyde lidt ro ved poolen eller forkæle dig selv med en afslappende behandling i spaen.
Glæd dig til at gå på opdagelse blandt resortets mange restauranter. Smag på klassiske europæiske retter, lokale srilankanske specialiteter, eller prøv det sydøstasiatiske gadekøkken.
Du kan også besøge den charmerende håndværkerlandsby, hvor lokale kunsthåndværkere holder stolte srilankanske traditioner i live. Oplev blandt andet keramik, træskærerarbejde, batik og vævning, mens du får et unikt indblik i øens rige kulturarv.