Thailand

Smag på hverdagen i det nordlige Thailand

Gå tilbage

Smag på hverdagen i det nordlige Thailand

Tag med ud af Chiang Mai og helt ind i hverdagen i en lille landsby, hvor mad, natur og fællesskab hænger tæt sammen. På denne private heldagstur oplever du, hvordan råvarer bliver dyrket, tilberedt og nydt – helt fra jord til bord.

Du starter dagen i Maetha Community, hvor du bliver budt velkommen med en let morgenmad og en god kop kaffe (eller te), mens du langsomt lander i de grønne omgivelser. Herfra går du på opdagelse i landsbyen og besøger blandt andet en økologisk æggefarm, hvor du selv samler æg til dagens madlavning.

Senere rykker du ud i naturen og laver en klassisk nordthailandsk ret – “Khai Pam” – over åben ild i junglen. Det er enkelt, lidt rodet og virkelig hyggeligt.

Du snører også skoene til en rolig vandretur gennem området sammen med en lokal guide, der deler små fortællinger om livet i landsbyen og naturen omkring jer. Turen er ikke hård, men giver dig en fin fornemmelse af området og hverdagen her.

Tilbage i landsbyen venter en velsmagende frokost med lokale retter, inden du kan læne dig tilbage og forkæle fødderne med en afslappende urtebehandling.