Vandretur i junglen
Du bliver hentet om morgenen og kørt hen til turens startsted, hvor guiden, Khun Nat, møder dig. Han er selv født og opvokset på øen og vil tage dig ud på en skøn, lang vandretur til nogle af hans egne favoritsteder. Du vandrer gennem junglen ad smalle, stejle stier og krydser små floder, mens Khun Nat fortæller dig en masse om de planter, du ser undervejs.
Han tager dig også forbi en næsten ukendt udsigtspost, hvorfra du kan beundre hele junglen, og lidt senere når du frem til et hemmeligt vandfald, hvor du får mulighed for at tørre sveden af panden og tage en forfriskende dukkert i en lille naturlig pool for foden.
Herefter spiser du skøn hjemmelavet thaifrokost i junglen, inden turen går videre til en kokosfarm. Her hører du lidt om, hvordan man dyrker kokosnødder, og du får selvfølgelig også lov til at smage kokosnødderne, mens du slapper af i skyggen af de høje palmer.
Khun Nat sørger for vand undervejs. Det eneste, du selv skal tage med, er gode vandresko, solcreme, hat eller kasket samt badetøj og håndklæde. Du er tilbage på dit hotel midt på eftermiddagen.
Det er en ganske udfordrende tur, så vi anbefaler, du er i rimelig form. Det sagt, er turen det hele værd!
Billeder
Skræddersy din egen rejse
Fortæl os om dine rejsedrømme! Vi lytter, spørger ind og deler vores viden og erfaringer. Bagefter får du et skræddersyet rejseforslag. Hvis synes om det, går vi i gang med at booke fly, hoteller og oplevelser, præcis som vi har aftalt. Nu har du sammensat din helt egen rejse med os i ryggen - og vi tager os af alt det praktiske.
Få et tilbud
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Skræddersyet rejse
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Booking
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Afrejse
Du rejser…! Du kan altid få fat i os under rejsen. Vi snakkes ved, når du kommer hjem.


