Thailand

Heldagstur med elefanter i naturen

Gå tilbage

Heldagstur med elefanter i naturen

Sæt en hel dag af til en oplevelse, der giver lidt mere mening end de klassiske elefantmøder. Her følger du elefanterne gennem junglen i et sanctuary, hvor de får lov til at leve så frit som muligt – og hvor du oplever dem på afstand, i deres eget tempo.

Du starter dagen med en rolig vandring gennem skoven sammen med en guide, der introducerer dig til elefanternes personligheder og historier. Undervejs lærer du også om naturen omkring dig – fra træer og planter til det liv, der gemmer sig i området.

Efterfølgende prøver du kræfter med et lidt anderledes – og ret sjovt – projekt: Du laver dine egne frøbomber af ler, frø og naturlig gødning, som senere bliver til planter, elefanterne kan spise. Senere på dagen går du endnu et skridt videre i den kreative afdeling, når du laver papir af elefantmøg – en overraskende proces, der giver et godt indblik i, hvordan man kan genbruge naturens ressourcer.

Midt på dagen kan du sætte dig til rette og nyde en lækker thailandsk frokost, inden eventyret fortsætter på vandet. Hop i en kajak og glid stille gennem mangroverne og de klare laguner ved Tha Pom Klong Song Nam, hvor ferskvand og saltvand mødes i et smukt og helt særligt landskab.

Udflugten er godkendt af World Animal Protection og er et godt valg, hvis du ønsker en mere ansvarlig måde at opleve elefanter på.