Heldagsrundvisning – Wildlife Friends Foundation Thailand
Rundvisningen på WFFTs dyrereservat i Petchaburi foregår i store åbne safari-busser sammen med andre turister, og du starter turen ved I Love Phants Lodge.
Formiddagen går med talks om elefanter og deres rolle i thai-kulturen og brugen af dem i turismebranchen og som trækdyr. Herefter tager I på en guidet gåtur gennem reservatet, hvor du vil se en masse forskellige dyr. Her vil du høre om elefanten, der har båret turister på ryggen, aben der var kæledyr, bjørnen der har optrådt for penge og koen der mistede et ben ved en ulykke. WFFT tager alle slags dyr ind, og mange af dem har permanente skavanker.
Du spiser frokost på lodgen, inden I begiver jer afsted på en køretur rundt i reservatet. Du kommer gennem deres Elefant Rescue Center, gennem markerne med makakaber, siamang-aber, bjørne og oddere. Videre til deres Great Ape-projekt, hvor chimpanser og gibbonaber lever, for til sidst at komme gennem Tiger Rescue Center både på hjul og til fods.
Mange af dyrene har slet ikke lært at leve i takt med deres natur, fx. gibbonaberne, der har levet i så små bure, at de ikke ved, hvordan de svinger sig fra gren til gren. De bliver derfor sat ind i et afgrænset områder, hvor der også går geder, og når du så bliver bange for gederne, finder hurtigt ud af, at de faktisk er ret gode til at klatre i træer.
Eftermiddagen slutter af med at møde elefanterne. Du vil få mulighed for at fordre dem og give den brusebad. En del af elefanterne kan ikke klare sig selv, og fordring og badning er nødvendigt for dem. Andre elefanter bevæger sig frit rundt på et grønt areal, der er så stort, at du ikke kan se enden på det.
Det er en virkelig fin og rørende tur, som vil gøre din Thailand-rejse lidt ekstra speciel.