Heldagsrundvisning – Wildlife Friends Foundation Thailand
Rundvisningen på WFFTs dyrereservat i Petchaburi foregår i store åbne safari-busser sammen med andre turister, og du starter turen ved I Love Phants Lodge.
Formiddagen går med talks om elefanter og deres rolle i thai-kulturen og brugen af dem i turismebranchen og som trækdyr. Herefter tager I på en guidet gåtur gennem reservatet, hvor du vil se en masse forskellige dyr. Her vil du høre om elefanten, der har båret turister på ryggen, aben der var kæledyr, bjørnen der har optrådt for penge og koen der mistede et ben ved en ulykke. WFFT tager alle slags dyr ind, og mange af dem har permanente skavanker.
Du spiser frokost på lodgen, inden I begiver jer afsted på en køretur rundt i reservatet. Du kommer gennem deres Elefant Rescue Center, gennem markerne med makakaber, siamang-aber, bjørne og oddere. Videre til deres Great Ape-projekt, hvor chimpanser og gibbonaber lever, for til sidst at komme gennem Tiger Rescue Center både på hjul og til fods.
Mange af dyrene har slet ikke lært at leve i takt med deres natur, fx. gibbonaberne, der har levet i så små bure, at de ikke ved, hvordan de svinger sig fra gren til gren. De bliver derfor sat ind i et afgrænset områder, hvor der også går geder, og når de så bliver bange for gederne, finder de hurtigt ud af, at de faktisk er ret gode til at klatre i træer.
Det er en virkelig fin og rørende tur, som vil gøre din Thailand-rejse lidt ekstra speciel.
Billeder
Skræddersy din egen rejse
Fortæl os om dine rejsedrømme! Vi lytter, spørger ind og deler vores viden og erfaringer. Bagefter får du et skræddersyet rejseforslag. Hvis synes om det, går vi i gang med at booke fly, hoteller og oplevelser, præcis som vi har aftalt. Nu har du sammensat din helt egen rejse med os i ryggen - og vi tager os af alt det praktiske.
Få et tilbud
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Skræddersyet rejse
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Booking
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Afrejse
Du rejser…! Du kan altid få fat i os under rejsen. Vi snakkes ved, når du kommer hjem.



