Gå tilbage

Rejser til Cat Ba

Cat Ba er den største ø i Halong Bay i Vietnam. Øen er en ægte oase, hvor både ro og aktivitet for enhver smag venter. Det er et naturskønt tilflugtssted fra det travle liv i Hanoi. Med sine imponerende kalkstensklipper og frodige landskaber byder Cat Ba på en uforglemmelig oplevelse. Ved Lan Han Bay, som ligger lige ved Cat Ba, er der også langt færre turister end ved Halong Bay. Det er med til at give stedet et mere autentisk og uberørt præg.  

Cat Ba til Vands 

Når du ankommer til Cat Ba, bliver du mødt af en smuk udsigt over de omkringliggende bjerge og vandet, hvor lokale fiskerbåde glider stille forbi. Tilslut dig de lokale, hop på en båd, og oplev stedet fra vandet. Sejl en tur ud på Lan Ha Bay og oplev det smukke grønne kalkstensøhav. 

Hvis du har mod på lidt mere action, så kan du også leje en kajak. Det er en fremragende måde at udforske området på. Du kan for eksempel padle mellem strandene eller sige hej til de lokale fiskere og deres familier, når du passerer en af de flydende landsbyer, hvor de bor. Du kan selvfølgelig også tage dig en dukkert, når temperaturen bliver lidt for høj, eller tag en snorkelmaske på og oplev det farverige liv undervands.  

Cat Ba til Lands 

Oplev Øen på Scooter eller Cykel 

Vil du hellere udforske Cat Ba til lands er det en god idé at leje en scooter! Det er den ideelle måde at komme omkring på som en ægte lokal og udforske øens skjulte områder. 

Elsker du at cykle, så kan Cat Ba også det! Lej en cykel og drag en tur ud til nogle af de afsides landsbyer på øen. Her kan du få et indblik i de lokales liv og nyde et måltid tilberedt med de friskeste råvarer. Om aftenen er der flere hyggelige restauranter i Cat Ba by, hvor du kan nyde lækre retter og afslappede drinks.  

Cat Ba National Park 

Når nu du alligevel er i gang med at undersøge øen til lands, så må du ikke snyde dig selv for en tur til Cat Ba National Park. Dette sted er et must-see for enhver natur- og dyreelsker. Her kan du tage på en vandretur gennem den frodige jungle, hvor du bliver 

mødt af imponerende kalkstensklipper, farverige sommerfugle og en betagende udsigt. Hvis du ikke føler dig tryg ved at vandre alene, eller hvis du vil have mest muligt ud af din tur, kan du booke en guide. Så får du samtidig mulighed for at lære om områdets planter og dyreliv undervejs. Og wow en udsigt der venter dig, hvis du når helt til toppen af stierne!

Andre øer værd at besøge 

Halong Bay er kendt for sine mange øer, og Cat Ba er bare en ud et utal af øer her. Er du til dyreliv, så tag en tur til Monkey Island. Her kan du opleve vilde aber i deres naturlige habitat, tage en dukkert i det krystalklare vand, eller nyde en vandretur gennem øens frodige landskab.  

Hvis du vil have en betagende udsigt over hele bugten, er Ti Top Island stedet. Her kan du vandre op til udsigtspunktet og blive belønnet med et panorama, der tager pusten fra dig. På øen Bo Hon kan du besøge den smukke og farverige Sung Sot drypstenshule. Hulen er også kendt som “Overraskelsernes Hule”, for det er svært ikke at lade sig overraske og imponere over det smukke kunstværk, som moder natur har skabt! 

Andre byer nær Cat Ba 

Er du på rundrejse i det nordlige Vietnam, så kan du på din vej fra eller til Cat Ba også passende besøge byerne Ninh Binh, Tam Coc, Hai Phong og se grotterne i Dong Hoi. Alle de byer er et besøg værd og udgør hver især nogle af Vietnams største seværdigheder. Har du andre destinationer i Vietnam i tankerne, så tag også et kig på vores udvidede Vietnam –rejseguide

Vejret i Cat Ba 

Den bedste tid at besøge Cat Ba afhænger lidt af, hvilken type vejr du føler dig mest komfortabel i. Vejret i forårsmånederne er forholdsvis mildt. Sommermånederne anses generelt for at være den bedste tid på året at besøge øen. Her er vejret dejligt varmt. Vær dog forberedt på regn, hvis du rejser i den våde sæson mellem maj og september. Efteråret er også et dejligt tidspunkt at besøge øen på, da temperaturen her er behagelige. I vintermånederne er vejret relativt koldt, så hvis du vil svømme, er det måske ikke den bedste tid på året at besøge øen.  

Når det er sagt, så kan du dog generelt set besøge Vietnam hele året rundt. Du kan blive klogere på vejret i de forskellige byer i Vietnam her.  

Billeder

1 ud af 10
Rejser til Vietnam
1 ud af 10
Rejser til Vietnam
1 ud af 10
Rejser til Vietnam
1 ud af 10
Oplev de fantastiske naturscenerier i Halong Bay
1 ud af 10
Slap af på stranden
1 ud af 10
Oplev de fantastiske naturscenerier i Halong Bay
1 ud af 10
Snør vandrestøvlerne og gå på opdagelse i junglen
1 ud af 10
Rejser til Vietnam
1 ud af 10
Rejser til Vietnam
1 ud af 10
Mange i området lever af fiskeri, så smag på dagens fangst når sulten melder sig

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af