Costa Rica

Arenas Del Mar Beachfront & Rainforest Resort

Gå tilbage
#2 smukke pools
#Bo midt på stranden
#Bæredygtigt
#Familie
#Friske lokale råvarer
#Luksus
#Morgenyoga
#Snorkling
#Stilrent og minimalistisk
#Store suiter
#Strand
#Strandbar med bbq

Arenas Del Mar Beachfront & Rainforest Resort

Arenas Del Mar Beachfront & Rainforest Resort er et femstjernet luksushotel i Costa Ricas regnskov. Resortet ligger bogstaveligt talt midt på stranden, og du får altså både jungle og hav. Receptionsområdet er fyldt med træmøbler og planter, og du får virkelig følelsen af at befinde dig midt i naturen. Personalet er venligt og serviceminded og står klar til at hjælpe med stort og småt.

De 37 store suiter står stilrene og knivskarpe. I hver og en går trædetaljerne igen i smuk symbiose med junglen lige uden for de store panoramavinduer. Stilen er minimalistisk, så hovedfokus kan være udsigten over Stillehavet, regnskoven eller Manuel Antonio nationalpark.

Du kommer ikke til at mangle noget i din suite, her er nemlig alt og lidt til. Du sover i kingsize-seng med aircondition, og når du vågner, kan du lave dig en kop økologisk, lokal kaffe eller te. Der er minibar, som fyldes hver dag med lokale snacks og to daglige besøg af housekeeping. Du vasker lokkerne i økologiske produkter, og der er både badekåbe og hårtørrer. Teknikken er i top med 32”-fladskærm, high speed wi-fi og gratis opkald både lokalt og internationalt.

Start dagen med en a la carte morgenmad i restauranten. Råvarerne er lokale og økologiske, farverige og friske. I løbet af dagen har du mange muligheder for at stille sulten. Du kan smutte ned på stranden til hotellets strandbar, hvor du hele dagen kan få snacks og om aftenen BBQ og streetfood. Du kan også blive i højderne med udsigt over nationalparken og snuppe middagen samme sted, du spiste morgenmad. Uanset hvor du ender bliver du ikke skuffet, maden er virkelig god og servicen i top. Prøv i øvrigt deres øl og juicer – de producerer dem selv!

Selvom det er fristende at blive hængende i den smukke suite, kan det godt anbefales at udforske resortet. Du kan fx få pulsen op i det lille fitness eller starte dagen med en yogaklasse under bananpalmerne. Få en afspændende massage eller en anden lækker behandling i spaen. Trænger du stadig til lidt afslapning? Så slæng dig i en solseng ved en af de to pools, og nyd udsigten over havet.

Et lille tip: Kig op, dyrene holder til overalt! I træerne ved stranden er der fx gode chancer for at spotte et dovendyr. Husk også at låse døren på dit værelse, hvis du ikke vil dele kaffekop med en nysgerrig abe. Dem er der nemlig mange af.
 
A/C
Balkon
Fitness
Køleskab
Dykning
Yoga
Jacuzzi
Minibar
Pool
Restaurant
Spaområde
Gratis Wifi

Billeder

1 ud af 10
Rejser til Costa Rica - Rejser til Manuel Antonio - Arenas del mar