Kaffetur i Monteverde
Er du vild med kaffe? Så skal du da helt sikkert på en halvdagstur ud i en kaffeplantage. Du går rundt med en guide og lærer alt om, hvordan kaffen plantes, plejes, plukkes, vaskes, skrælles, tørres, ristes osv. – ja hele processen fra bønnen lægges i jorden, til der står en dampende kop kaffe på bordet. Det er en intens og meget lærerig oplevelse, som du vil huske, hver gang du drikker en kop kaffe i mange år herefter! Både smagen og duften er helt fantastisk. Du skal selvfølgelig også smage en god kop kaffe som afslutningen på en hyggelig udflugt.