Cuba

Hotel Angsana Cayo Santa Maria

Gå tilbage
#A/C
#Fitness
#Hotel størrelse
#Køleskab
#Kun for voksne
#Luksus
#Minibar
#På stranden
#Pool
#Restaurant
#Snorkling
#Spa
#Ved stranden
#WiFi

Hotel Angsana Cayo Santa Maria

Hotel Angsana Cayo Santa Maria er et skønt og nyere voksenhotel, der ligger i rolige omgivelser lige ud til vandet. Her bor du langt væk fra det hele, men ganske tæt på uberørte, caribiske strande. Lige i nærheden har du faktisk to strande at vælge imellem. Den ene deler du med gæster fra nabohotellet, og den anden er privat, og skal derfor kun deles med andre voksne gæster fra Hotel Angsana. Det turkisblå vand er ikke kun skønt at kigge ud på - det er også herligt at hoppe i! Lige ude foran hotellet finder du nemlig god snorkling, så ifør dig snorkelmasken og tag ud at kigge efter fisk i alle former og farver. Det er ikke kun stranden, der er skøn - det er selve hotellet også. Selvom det er et all inclusive-hotel, så er det ikke overvældende stort. Her er derfor en hyggelig stemning, som det søde personale gør meget ud af at bibeholde. Her er 2 skønne pools, motionsrum, en flot have, nogle gange aftenunderholdning med levende musik, og så er her både en snackbar, en jazz-bar og tre restauranter, hvor du kan få stillet din sult og tørst. Maden er ganske fin, men husk, at du er på Cuba. Udvalget kan godt blive lidt ensformigt, når du spiser her flere dage i træk. Du bor på et lyst, rummeligt og rent værelse, der er piftet op med detaljer i stærke farver. Her er både pænt og rent, men det bedste må næsten være, at du kan sidde på din altan og nyde lyden af rolige bølgeskvulp. Hotel Angsana Cayo Santa Maria er kort sagt et skønt sted at nyde en afslappende ferie eller at fordøje de mange nye indtryk efter en oplevelsesrig rundrejse! 

Billeder

Tag en dukkert i en af de to pools
Et af de dejlige værelser
Et af de dejlige værelser
Hotel Angsana byder på en hyggelig stemning
En af restauranterne
En af restauranterne
Hotellets private strand
Få sved på panden i motionsrummet