Starfish Cuatro Palmas
Starfish Cuatro Palmas er et all inclusive voksenhotel for dig, der godt kan lide, at der sker noget! Hotellet ligger lige ud til den smukke strand i Varadero, hvor du kan nyde livet på hotellets solstole eller hapse en snack i snackbaren. Er du typen, der hurtigt kommer til at blive rastløs af dovne dage på stranden, er der dog masser af andre ting, du kan tage dig til. Ved det skønne poolområde arrangerer hotellet forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Det kan fx være forskellige konkurrencer, dart og danseundervisning. Om aftenen er der også underholdning, så du har lidt at kigge på, mens du nyder en forfriskende aftendrink. Starfish Cuatro Palmas ligger desuden ganske tæt på downtown Varadero, så du kan slentre ud på en café eller iføre dig danseskoene og slå dig løs i byens natteliv. På hotellet bor du i et ganske udmærket værelse, hvor der er, hvad du skal bruge - bl.a. aircondition og minibar. Der er mulighed for at tilkøbe massage på hotellet, og du kan også tilkøbe internet, der dog ikke altid er lige effektivt. Med all inclusive behøver du ikke at gå sulten eller tørstig i seng - her er nemlig flere restauranter og barer at vælge imellem. Maden her er ganske rimelig efter Cuba-standarder, og der er et forholdsvist stort udvalg. Det venlige og smilende personale spreder god stemning og gør deres for, at du får en dejlig ferie og nyder den livlige atmosfære!