Gå tilbage

Rejser til Akumal

Akumal er en lille, afslappet strandby, der ligger lige i Mexico midt imellem Playa del Carmen og Tulum. Området var oprindeligt en gammel kokosplantage, så kokospalmer ser du med garanti masser af. I dag er byen dog mest kendt for sine fantastiske strande og krystalklare vand, og det over 1000 km lange koralrev The Great Mayan Reef, der løber langs byens kyst.

Perfekt til snorkling - spot en masse skildpadder

Strandene ved byen er særligt populære blandt windsurfere, dykkere og alle andre, som elsker snorkling – ikke mindst på grund af de kæmpemæssige skildpadder, der holder til i det caribiske turkise vand. Faktisk er der næsten skildpadde-garanti i Akumal! De kommer indimellem til land for at lægge æg, og hvis du er heldig, kan du se deres reder på strandene, men det er naturligvis ikke tilladt hverken at røre eller forstyrre dem.

Ved kysten ud for Akumal løber det 1000 kilometer lange koralrev The Great Mayan Reef. Du kan tage på dagsudflugt hertil og snorkle rundt – hvis du er heldig, ser du havskildpadder, papegøjefisk og andre farvestrålende dyr. Du kan også springe udflugten over og snorkle direkte fra stranden, hvor du også har en rigtig god chance for at møde de flotte skildpadder.

Det er dog altid en god ide at spørge din lokale guide eller receptionisten i dit hotel til råds først, da de flotte dyr er blevet så populære, at der er kommet strenge regler for hvor og hvornår man må svømme med dem.

Tag også til Tulum og oplev cenoter

Tulum er en oplagt turmulighed fra Akumal. Hele vejen til Tulum kan du opleve cenoter langs hovedvejen, så hvis du trænger til en dukkert i eventyrlige omgivelser, er det bare om at hoppe i! Tulum er kendt for sin tilbagelænede næsten hippieagtige stemning og smukke hvide sandstrande, og du kan besøge de berømte Tulum-ruiner.

Hvis du alligevel tager en tur til Tulum, så læg også vejen forbi nationalparken, Sian Ka'an, der byder på mangroveskove. Du kan tage på en sejltur i mangrovernes turkise vand og spejde efter søkøer.

Spis lækkert mad

Når du efter en lang dag i Akumal’s omgivelser og natur trænger til lidt godt at spise, byder byen selvfølgelig også på nogle spændende og lækre kulinariske oplevelser. Blandt vores favoritter hos C&C er Taverna Akumal, der er et ”must-try” for enhver, der besøger den lille by.

Billeder

1 ud af 4
Dejlig strand ved Akumal
1 ud af 4
Hvis du er heldig, ser du havskildpadder
1 ud af 4
Fantastisk strand ved Akumal
1 ud af 4
Fantastisk krystalklart vand ved Akumal

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Akumal

Flere hoteller i Akumal

Oplevelser