Hotel Canada Central
Canada Central ligger kun få skridt fra Zócalo, Mexico Citys ikoniske plads, og er et oplagt valg for dig, der ønsker at bo centralt med byens største seværdigheder lige i nærheden.
Værelserne er enkle og funktionelt indrettet med god komfort, fine faciliteter og gratis wifi. Her er alt, hvad du skal bruge til et behageligt ophold. Den charmerende bygning giver hotellet masser af karakter og skaber en behagelig og stemningsfuld atmosfære.
Fra det øjeblik, du træder ind ad døren, bliver du mødt af et smilende og gæstfrit personale, som gerne deler ud af deres bedste tips til restauranter og oplevelser i byen. Tilbage på hotellet kan du tage en pause på den lækre tagterrasse, hvor du kan nyde udsigten over Mexico Citys historiske centrum. Det er det perfekte sted at starte dagen med en kop kaffe eller runde aftenen af, mens solen går ned over byen.
Når sulten melder sig, står Café Central klar med en hyggelig atmosfære, hvor du både kan slappe af og møde andre rejsende. Som gæst får du desuden glæde af hotellets Deli Inclusive-koncept, der giver fri adgang til mad og drikkevarer døgnet rundt under hele opholdet.






