Store oplevelser omkring Oaxaca – Mezcal, ruiner og vandfald
Dagen starter med et besøg til det berømte træ i byen El Tule. Byen i sig selv er der ikke meget ved, men på en lille plads ligger det, der efter sigende er verdens bredeste træ! Når du ser det, tror du ikke dine egne øjne - det er ikke imponerende højt, men det har en omkreds på ca. 58 meter og vejer intet mindre end 509 ton. Træet menes at være mellem 2.000 og 3.000 år gammelt, og for at redde det mod forurening er der iværksat store fredningsprojekter af området.
Herfra skal du videre til byen Teotitlán del Valle, der især er kendt for deres evner inden for traditionel vævning. Du besøger også den arkæologiske zone i Mitla, hvor du kan se de smukt dekorerede historiske ruiner. Du skal også lære mere om, hvordan man producerer Mezcal - og mon ikke der venter en lille smagsprøve?. Turen slutter med et besøg ved de imponerende forstenede vandfald, Hierve del Agua.