Gå tilbage

Rejser til Toronto

Toronto er Canadas største by og fyldt med fristelser i verdensklasse: Musicals, madkunst, museer, shopping, sport, arkitektur, kunstudstillinger, koncerter og et spændende natteliv. Det er en multietnisk mega-by, hvor flertallet af indbyggerne er født uden for Canada. Men selvom byen er stor, er de fleste seværdigheder i centrum. Et besøg til byens vartegn, CN-Tower, med det svimlende glasgulv er et must – udsigten herfra er ganske enkelt imponerende. Byen har også en kæmpestor, underjordisk shoppingarkade med over 2000 butikker spredt over et helt system af gange. Bliver du væk her, er det om at have pengepungen med, for du kommer helt sikkert ikke op til jordens overflade tomhændet. China Town bydelen er rigtig hyggelig - udover små hyggelige butikker, er her også et væld af etniske restauranter, hvor du spiser godt og billigt. Fra China Town er der ikke langt at gå til Royal Ontario Museum, der blandt andet huser en fin samling af dinosaurskeletter og en imponerende mineralsamling. Kensington marked er også et besøg værd. Bydelen minder mest af alt om et hippiekvarter fra 60’erne, og i butikkerne kan du købe næsten alt, som hører denne livsstil til. Her er farverigt, larmende og meget charmerende! Du bør også besøge Distillery Historic District, et gammelt industrikompleks, hvor der indtil midten af 1900-tallet lå verdens største destilleri. I dag kan man gå rundt i brostensbelagte gader og nyde de gamle og smukt restaurerede bygninger, som nu er hjemsted for restauranter, forretninger med kunsthåndværk, gallerier og meget andet. Ti minutters sejltur fra Toronto ligger Toronto Island, og her har du en fantastisk udsigt til byens skyline. 

Billeder

1 ud af 4
Toronto skyline
1 ud af 4
City Hall
1 ud af 4
Her er masser af hyggelige områder!
1 ud af 4
Toronto Island ligger ud for kysten

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af