Hotel Del Viejo Esquiador
#Centralt i by #Familiehotel #Familieværelser #Godt til par #Natur
Hoteller - Argentina - San Martin de los Andes
San Martin de los Andes ligger omkring tre timer nord for Bariloche ud til den kæmpestore sø Lago Lácar. Det er en lille, rolig by, der ligger omgivet af søer, skove og bjerge, og det vrimler med øde åndehuller, hvor du bare kan nyde naturen, de smukke udsigter og den friske luft. Om vinteren kan du stå på ski, og om sommeren er det vandreture, bjergklatring og mountainbiking, der trækker mest. Her er masser af fugle at se, og vandfaldet Cascada Chachin ligger fantastisk flot i den vilde natur. Når du går rundt i byen, ser du masser af små butikker med kunst og kunsthåndværk, og her er også virkelig gode spisesteder. Hvis vejret er til det, kan du hoppe en tur i Lago Lácars klare, kolde vand. I Quila Quina omkring 18 km væk er der et stykke søbred, der fungerer som en herlig, gylden sandstrand, hvor det er nemt at bade. Du kan selvfølgelig også sejle ud på søen i båd eller kajak og nyde udsigten til de smukke bjerge herfra. Lige ved siden af byen ligger nationalparken Parque Nacional Lanín, hvor de talrige floder simpelthen er ved at flyde over med laks, så det er bare om at gribe fiskestangen. Hvis du er heldig, ser du både oddere, rådyr, ræve, pumaer, lamaer, papegøjer og kondorer. Fra de fleste steder kan du skimte den sneklædte Lanín vulkan, der ligger længere nordpå på grænsen til Chile.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.