Colombia

Saltkatedral og byliv i Zipaquirá – på egen hånd

Gå tilbage

Saltkatedral og byliv i Zipaquirá – på egen hånd

Du bliver kørt fra hotellet til togstationen, hvor du stiger ombord på det lokale tog mod Zipaquirá – en lille by nord for Bogotá, som især er kendt for sin imponerende saltkatedral. Togturen i sig selv er hyggelig, og det er en god måde at se lidt af landskabet uden at skulle holde øje med kort eller trafik.

I Zipaquirá har du 3–4 timer til at udforske byen i dit eget tempo. Det største trækplaster er uden tvivl saltkatedralen – en underjordisk kirke hugget ud i en gammel saltmine. Du går gennem lange tunneller og store rum, og det hele er smukt oplyst og ganske anderledes end noget andet, du har set.

Efter besøget er der tid til at spise frokost på en af byens små caféer eller restauranter på egen hånd, og måske en stille gåtur gennem det historiske centrum med de lave, farverige huse og brostensbelagte gader. Herefter går turen tilbage til Bogotá – med toget og transport tilbage til hotellet.

Billeder

1 ud af 6
1 ud af 6
1 ud af 6
1 ud af 6
1 ud af 6
1 ud af 6