Colombia

Kakaotur i Tayrona

Gå tilbage

Kakaotur i Tayrona

Du tager afsted fra hotellet og op mod Sierra Nevadas grønne bakker – nær Tayrona. Du skal besøge en lille gård, der gemmer på både stærke historier og søde smagsoplevelser. Her bliver du taget imod af en lokal familie, der i dag lever af kakaoproduktion – men som engang var berørt af Colombias væbnede konflikt. Det er ikke bare en tur ud i naturen, men også et møde med mod, forandring og nye begyndelser.

Du bliver vist rundt blandt kakaotræerne og lærer, hvordan frugten bliver forvandlet – fra frisk, blødt frugtkød til tørrede bønner og videre til chokolade, du kan smage. Du får lov at være med i hele processen og slutter af med at lave din egen ansigtsmaske af kakao og plante et træ, der bliver en del af familiens næste generation af afgrøder.

Efter rundvisningen tager du en kort gåtur ned til Pozo del Amor – en lille, klar lagune med et vandfald, hvor du kan køle dig af og skylle lidt kakaomel ud af næsen. Tilbage på gården venter en hjemmelavet frokost lavet af familiens egne råvarer og med smag af det Colombia, der findes uden for byerne.

Det er en stille dag, hvor du både lærer noget, smager noget og møder nogen, du vil huske.