Heldagstur til Isla Española
På rejser til Galapagos oplever du helt fantastisk natur. Det tillokkende turkise hav inviterer til bad og snorkling - og det er lige netop dét, du skal forkæles med! Du kan endda få selskab af legende søløver og måske en grøn stillehavsskildpadde (det er mest sandsynligt i ynglesæsonen, som er fra januar til marts). Hvis du er eventyrlysten, kan du klatre op til Turtle Rock, som har fået sit navn fra sin skildpaddeform. Udforsk ellers revhajernes hjem og kig efter kamuflerede skorpionfisk, som svømmer rundt ved havbunden. Tag det hele ind og glæd dig over livets uforglemmelige øjeblikke her på Isla Española.