Peru

Dagstur til Machu Picchu med tog

Gå tilbage

Dagstur til Machu Picchu med tog

På denne heldagsudflugt fra Cuzco skal du ud at opleve det imponerende Machu Picchu! Du bliver hentet på dit hotel og kørt til stationen i Ollantaytambo, hvor du stiger ombord på Expedition-toget fra PeruRail. Togturen til Aguas Calientes tager ca. halvanden time, og undervejs kan du læne dig tilbage i sædet og nyde den flotte udsigt fra panoramavinduerne. Det er muligt at købe mad og drikke undervejs. Fremme i Aguas Calientes tager du bussen videre op til Machu Picchu, og her er din guide klar til at vise dig rundt. Du vil næsten føle, at du træder tilbage til Inka-tiden, når du går rundt mellem de mange ruiner i de fantastiske bjerge. Her er den smukkeste udsigt, du kan forestille dig, og du bliver pludselig meget lille i de enorme bjerge! Om eftermiddagen tager du turen tilbage samme vej som du kom - først med bus, og derefter med toget. Læn dig tilbage og slap af på tilbagevejen, mens du fordøjer dagens mange store indtryk. 

 

Billeder

Rejser til Peru
Rejser til Peru
Rejser til Peru
Rejser til Peru
Rejser til Peru
Rejser til Peru