Peruviansk madlavning i et privat hjem
Midt i Miraflores i Lima inviteres du indenfor i et privat hjem, hvor madlavning og hyggeligt samvær går hånd i hånd.
Madlavningskurset er hands-on, og sammen med de andre deltagere laver du klassiske peruvianske retter med friske råvarer, som typisk findes på Limas markeder. Undervejs deler værterne ud af deres viden, forklarer teknikker og fortæller om maden.
I starter med en helt klassisk pisco sour, som du kan nippe til, mens dagens menu gennemgås. Herefter går I i gang med et 4-retters måltid, som I til sidst nyder sammen.
Der kan laves vegetariske, veganske og allergivenlige versioner, hvis du giver besked på forhånd. Opskrifterne får du naturligvis med, så du kan genskabe smagen af Peru, når rejsen fortsætter – eller tage erfaringerne med hjem i kufferten og brillere til næste familiesamkomst.