Hotel - Bali - Gili Air
Rejser til Gili Air
Gili Air er en smuk tropeø ud for Lomboks kyst, og strandene er nogle af de smukkeste, du vil se! Den er en de af ø-gruppen Gili-øerne. Med de hvide sandstrande, azurblå vand, landlig natur og smålandsbyer er øen de seneste år blevet et yndet tilflugtssted for folk, som ønsker at komme væk fra andre turister.
Øen er fredelig og stille uden den mindste trafikstøj, for der er nemlig hverken scootere eller biler. Det tager 1½ time at gå øen rundt, så når du skal rundt på øen, foregår det enten i hestevogn, på gåben, på cykel eller til vands. Gå langs strandkanten hele vejen rundt om øen. Det er en rigtig hyggelig tur at gå, og du har rig mulighed for at tage nogle badepauser undervejs.
På sydvestsiden af øen finder du mest liv, restauranter, god mad, kolde drikke og liggestole. Tag ud og snorkl tæt ved kysten, hvor du kan få øje på de farvestrålende fisk.